CO₂-rapportering for virksomheder med biler og maskiner

Af Jonas Brockdorff, grundlægger af Nemtrack · Opdateret 16. oktober 2026

Flere og flere virksomheder bliver mødt med krav om at kunne dokumentere deres klimaaftryk. Kravet kommer fra kunder, samarbejdspartnere eller i forbindelse med udbud. For virksomheder med en flåde af biler eller maskiner er kørslen ofte en stor del af regnskabet, og derfor det første, der bliver spurgt til.

Hvorfor vokser kravene lige nu?

Klimadokumentation er på vej fra at være “pænt at have” til at være en betingelse for at byde ind på opgaver. Klimakrav kan indgå i offentlige udbud, og store private bygherrer kan stille dem til deres leverandører. Kravene starter typisk hos de største virksomheder, men de forplanter sig ned gennem leverandørkæden: bliver I underleverandør på et projekt med klimakrav, kan I blive bedt om at dokumentere jeres del af udledningen, også selvom jeres virksomhed er lille.

Det er også sådan, Erhvervsstyrelsen beskriver det. De største virksomheder er omfattet af reglerne om bæredygtighedsrapportering (CSRD) og skal ofte også opgøre udledningen hos deres leverandører. Mindre virksomheder er sjældent selv omfattet af lovkravet, men får spørgsmålene fra kunderne. Virksomhedsguiden forklarer, hvorfor også mindre leverandører bliver bedt om et klimaregnskab.

Det er værd at forberede sig på, før kravet lander, for dataen kan ikke skabes med tilbagevirkende kraft. Har I ikke registreret kørslen, mens den skete, står I med et estimat baseret på gæt.

Hvordan beregnes CO₂ fra en flåde typisk?

Der findes overordnet to måder at beregne CO₂-udledning fra et køretøj på:

1. Pr. kørt kilometer: en fast eller brændstoftype-afhængig faktor ganges med antal kørte km.
2. Pr. motortime: særligt relevant for maskiner, der ikke nødvendigvis “kører” langt, men bruger meget brændstof på stedet (fx en gravemaskine i tomgang eller under gravning).

Hvilken model der giver mest retvisende tal, afhænger af køretøjstypen. En varevogn på landevej og en entreprenørmaskine på en byggeplads opfører sig meget forskelligt. Præcisionen afhænger desuden af den emissionsfaktor, I angiver pr. køretøj. Jo tættere faktoren er på det faktiske brændstofforbrug, jo mere retvisende bliver tallet. Har I ikke selv en faktor, kan I starte med de gennemsnitlige emissionsfaktorer i Klimakompasset, et gratis værktøj fra Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, som er beskrevet i Virksomhedsguidens vejledning til klimaregnskab.

Hvorfor er det svært at gøre manuelt?

Uden automatisk dataopsamling ender CO₂-regnskabet typisk med at være et estimat baseret på brændstofkøb eller kørte km fra et regneark. Det er upræcist, tager tid at samle og er svært at bryde ned pr. køretøj, når der skal dokumenteres over for en konkret kunde eller et udbud. Skal I kunne vise udledningen for netop de tre maskiner, der stod på én byggeplads i én periode, er et samlet brændstofkøb ikke nok.

Sådan automatiseres det

Med GPS-data fra hvert køretøj kan CO₂-beregningen ske løbende og automatisk, i stedet for som en manuel opgave en gang om måneden eller året. Det kræver typisk:

• At der er registreret et beregningsgrundlag pr. køretøj (km eller motortime)
• At der er sat en faktor for netop det køretøj eller den maskine
• At kørslen registreres automatisk via GPS

Så bygger rapporten sig selv i takt med, at flåden kører.

Sådan gør Nemtrack det

Nemtracks CO₂-rapportering beregner udledning automatisk ud fra kørte km eller motortimer, pr. køretøj. Med følger en Green Driving-vurdering af køreadfærd, som også peger på, hvor der kan spares brændstof. Rapporten kan eksporteres til CSV, så tallene kan bruges direkte i jeres egen dokumentation.

Vil I forstå data bag tallene, så læs hvordan GPS-sporing virker. Ellers se funktionerne eller priserne for at komme i gang.