Spring til indhold
Nemtrack

Udlejningssystem til maskiner med GPS

Lejemål, kontrakter og fakturaer fra booking til retur, og kunderne kan booke selv fra jeres website.

Udlejningsmodulet følger lejemålet fra booking til faktura. Kunderne kan booke selv på jeres hjemmeside, hvor de ser, hvad der er ledigt, og hvad det koster. En maskine kan ikke bookes to gange i samme tidsrum. I vælger en prismodel pr. lejemål: dag- og timepris regnes ud fra lejeperioden, mens km og motortimer kommer fra trackeren eller fra målerstanden, hvis maskinen ikke har en. Når maskinen kommer retur, er fakturakladden klar.

Til: Maskinudlejere og -forhandlere der udlejer materiel til kunder.

Nemtrack udlejnings-dashboard med flådekort, enhedsstatus og seneste aktivitet
Fra Nemtrack. Eksempel med demo-flåde.

Til iPhone og Android

Også i mobilen

Følg udlejede enheder, lejemål og fakturaer fra mobilen. I rapportvisningen kan I se de vigtigste tal for udlejningen.

Nemtrack app med udlejningsflådekort og enhedsstatus
Flådekort og status
Nemtrack app med fakturaer fra udlejning og bogføringsstatus
Fakturaer
Nemtrack app med udlejningsrapport og nøgletal
Nøgletal og rapporter

Også til iPad. Log ind med jeres Nemtrack-konto.

Booking fra jeres website

Med én kode på jeres hjemmeside kan kunderne selv vælge maskine og dage, se om der er ledigt og se prisen med jeres prisregler. Er der ikke ledigt, foreslås de nærmeste ledige perioder. Har I ti ens kontorvogne, ser kunden én, og bookingen vælger selv en ledig. I bestemmer, om bookinger går direkte igennem, eller om I vil godkende dem først. Så holdes maskinen til kunden i op til 48 timer, mens I tager stilling. Lejeren ser kun maskintypen, aldrig nummerplade, placering eller andre kunders bookinger.

Kontrakt, udlevering og retur

Ordrebekræftelse og lejekontrakt laves med jeres firmaoplysninger og lejebetingelser og kan sendes direkte til kunden. Ved udlevering skrives stand, målerstand og tilbehør ind, der tages billeder, og kunden skriver under på skærmen. Underskriften kommer med på lejekontrakten. Ved retur gennemgås det samme igen, og skader kan skrives ind med billeder i en skadesrapport. Kører I selv maskinerne ud, bliver levering og afhentning til opgaver for chaufføren i appen, og flere maskiner til samme adresse bliver til én tur. Chaufførerne ser ikke priser eller fakturaer.

Pris efter lejeperiode eller forbrug

Fast dagsleje passer ikke til alle maskiner. Står den stille en weekend, betaler kunden for luft, og kører den i døgndrift, tjener I for lidt. Afregner I pr. motortime eller km, måles forbruget for lejeperioden af trackeren i maskinen. Har maskinen ingen tracker, bruges den målerstand, der skrives ved udlevering og retur. Til dags- og timepriser kan I lægge sæsonpriser, rabat ved længere leje og weekendpris, og tillæg som forsikring eller miljøgebyr kan komme på af sig selv. Hver regel står som sin egen linje på fakturaen, så lejeren kan se, hvorfor prisen er, som den er.

Overvågning, mens maskinen er udlejet

Har maskinerne tracker, kan Nemtrack holde øje med dem hos lejeren. Forlader en maskine det område, der er aftalt på lejemålet, får I besked med det samme. I kan også få besked, hvis en maskine har stået ubrugt et antal dage. Lejeren får ikke besked om nogen af delene. Kommer en maskine ikke retur til tiden, står den som overskredet, og kortet viser, hvor den er, så I kan ringe med adressen i hånden. Inden returen får lejeren selv en påmindelse med jeres firmanavn.

Overblik over hele udlejningen

Når udlejningen vokser, forsvinder overblikket i regneark og hukommelse. I Nemtrack ser I maskinerne på et kort, farvet efter om de er ledige, udlejet eller til service. Kalenderen viser ugen pr. maskintype, fx 3 af 5 minigravere ledige, og det, der skal retur i dag og i morgen, står øverst. Så kan I sige ja til en forespørgsel uden at gå ud og tælle. Rapporterne viser blandt andet udlejning, sæson, skader og indtægt, så I kan se, hvilke maskiner der tjener penge, og hvilke der mest står stille.

Sådan virker det

  1. 1Kunden booker på jeres hjemmeside, eller I opretter lejemålet eller sender et tilbud
  2. 2Ved udlevering registreres stand, billeder, målerstand og kundens underskrift
  3. 3Ved retur måles forbruget, og fakturakladden laves
  4. 4Fakturaen sendes som PDF til kunden og kan også sendes videre til jeres regnskabsprogram

Eksempel

En minigraver kommer retur på pladsen efter en uges leje. Kontoret scanner QR-etiketten på maskinen, gennemgår stand og tilbehør, skriver målerstanden og lader kunden skrive under. Fakturakladden ligger klar, så fakturaen kan sendes, mens det hele er frisk.

Spørgsmål om udlejning

Kan en maskine blive dobbeltbooket?

Nej. Når I opretter et lejemål, kan I kun vælge maskiner, der er ledige.

Kan kunderne booke selv?

Ja. I lægger en kode på jeres website, og så kan kunderne booke selv.

Hvilke prismodeller kan jeg vælge?

Pr. dag, time, km, motortime eller fast pris. Modellen vælges pr. lejemål.

Kan jeg stoppe en maskine, når lejen når et bestemt beløb?

Ja, hvis maskinen har tracker. Når beløbsgrænsen er nået, sender Nemtrack en motorstop-kommando, og kontoret får besked.

Kan jeg fakturere direkte fra systemet?

Ja. Fakturakladden laves, når lejemålet afsluttes, og fakturaen sendes fra Nemtrack som PDF på mail.

Funktioner i denne løsning

Bruges af

Relateret læsning

Din kurv

Din kurv er tom

Find den rigtige tracker i shoppen.

Gå til shoppen