Montér selv · To ledninger
Sådan monterer I Nemtrack Fleet
Nemtrack Fleet får strøm fra køretøjets eget batteri, så den aldrig skal oplades. Den har kun to ledninger, en rød og en sort, og I behøver ingen erfaring med el. Det tager typisk 15–20 minutter fra kassen til en bil på kortet.
- Tid
- 15–20 min.
- Strøm
- 12 og 24 V (10–30 V)
- Ledninger
- Rød og sort

Passer til
Biler, varevogne, lastbiler og maskiner med eget batteri
Det skal I bruge
- Nemtrack Fleet med de to ledninger og sikringen
- En nøgle, der passer til møtrikkerne på batteripolerne
- 2 strips eller dobbeltklæbende monteringstape
- Nemtrack-appen eller app.nemtrack.dk på telefonen
Trin for trin
- 1
Find batteriet, og sluk tændingen
Tag nøglen ud. Batteriet sidder typisk i motorrummet, under sædet eller i en batterikasse på maskinen. Fleet kan bruges på både 12 V og 24 V (10–30 V).
- 2
Rød ledning på plus (+)
Løsn møtrikken på batteriets plus-pol, sæt den røde kabelsko ind under, og spænd igen. Sikringen sidder på den røde ledning. Den skal blive siddende.
- 3
Sort ledning på minus (–)
Gør det samme med den sorte ledning på minus-polen, eller på en blank skrue i karosseriet (stel). Spænd godt, så den ikke kan løsne sig af rystelser.
- 4
Læg trackeren rigtigt
Placér Fleet oven på eller tæt ved batteriet med Nemtrack-logoet opad mod himlen og pilen pegende frem mod køretøjets front. Så måler den kørslen rigtigt.
- 5
Fastgør med strips
Spænd trackeren fast med 2 strips eller dobbeltklæbende monteringstape, så den ikke kan glide eller ligge og slå. Bind ledningerne sammen, væk fra skarpe kanter og varme.
- 6
Start, og kør en kort tur
Start køretøjet, og kør 5–10 minutter. Lamperne på trackeren (PWR, CEL og GNSS) tænder, når den har strøm, mobilnet og GPS. Tjek derefter i appen, at køretøjet vises på kortet.
Hvor skal den sidde?
Gode steder
- Oven på batteriet
- I batterikassen på maskinen
- Under en plastikafdækning
- Bag instrumentbrættet med fast strøm
Undgå
- Ved udstødning og motorblok
- Steder, hvor der står vand
- Løst, hvor den kan glide og slå
- Ledninger, der slukker med tændingen
Sidste skridt
Tjek, at den virker
Brug Nemtrack-appen eller app.nemtrack.dk. Det tager 2 minutter, og så ved I, at alt er i orden.
- 1
Find trackeren på kortet
Åbn Enheder i Nemtrack-appen eller på app.nemtrack.dk. Trackeren står med sit nummer (IMEI fra mærkatet) eller det navn, vi har givet den. Den skal vise en position fra i dag.
- 2
Giv den et navn, I kan genkende
Fx "Trailer 3, lille kasse" eller nummerpladen på varevognen. Så er det let at finde den rigtige, også for kollegerne.
- 3
Sæt en zone om pladsen
Under Zoner tegner I en ring om stedet, hvor køretøjet eller traileren normalt holder. Slå en alarm til, så I får besked, hvis den forlader pladsen uden for arbejdstid.
- 4
Giv os besked, hvis noget ser forkert ud
Står der ingen position efter en tur, eller efter et døgn udendørs for de batteridrevne, så ring. Vi kan se trackeren fra vores side og fortælle jer, hvad der mangler.
Hvis den ikke dukker op
Ingen lamper tænder
Ingen strøm. Tjek at rød sidder på plus og sort på minus, at polerne er spændt, og at sikringen er hel.
Står stille på kortet
Kør en tur under åben himmel. Ligger den under metal, så flyt den, så logoet kan "se" op.
Kørslen ser mærkelig ud
Tjek at pilen peger frem mod køretøjets front, og at den sidder fast og ikke ligger løst.
Spørgsmål om montering af Nemtrack Fleet
Kan jeg selv montere Nemtrack Fleet?
Ja. Den har kun to ledninger, rød på plus og sort på minus, og I behøver ingen erfaring med el. Det tager typisk 15–20 minutter. Vil I hellere have den monteret, kommer vores montører ud i hele Danmark for 300 kr. pr. tracker ekskl. moms plus kørsel.
Virker den på 24 V i lastbiler og maskiner?
Ja. Nemtrack Fleet kan bruges på både 12 V og 24 V, fordi den tåler 10–30 V. Den samme tracker passer derfor i både varevogne, lastbiler og de fleste maskiner med batteri.
Skal trackeren sidde ved batteriet?
Nej, det er bare det nemmeste. Den må sidde et andet sted med fast strøm, fx bag instrumentbrættet. Klip kabelskoene af, og saml med samlemuffer. Den må ikke tilsluttes en ledning, der slukker med tændingen.
Hvorfor skal pilen pege frem?
Trackeren bruger retningen til at måle kørslen rigtigt. Ligger den med logoet opad og pilen frem mod køretøjets front, bliver ture og kørsel registreret korrekt i Nemtrack.
Hellere have den monteret?
Vi har montører i hele Danmark. Det koster 300 kr. pr. tracker ekskl. moms plus kørsel fra den nærmeste montør. Står I med trackeren i hånden og sidder fast, så ring. Vi sidder i Odense og hjælper gerne undervejs.
Har I ikke trackeren endnu? Se Nemtrack Fleet i shoppen.



